- Denne begivenhed er allerede afholdt.
DEN STORE KRISTUS-PASSION Påsken indre mysterium Online kursus

DEN STORE KRISTUS-PASSION
Påsken indre mysterium

Susanne Hansen og B. Kim Pedersen
Fredag den 10. -og lørdag den 11. april, alle dage fra kl. 09.30-16.30
Der hviler utroligt meget skønhed over påsken. Den er først og fremmest hovedårsagen til det kristne håb. Jesus dør og Jesus genopstår, og derved skabes symbolet bag Kristus-passionen, som det troende menneske har forsøgt at efterleve lige siden.
Men hvad er påsken egentligt (eller ”Pesach”, som den kaldes i jødedommen), ud over at være en vigtig fest og fejring af Jesu liv? Besidder den stadig mysterier, som kan interessere det moderne menneske.
Med udgangspunkt i åndsvidenskaben vil vi tage på en spændende rejse og følge Jesus og hans disciples færden gennem påskedagene. Hvilket mysterie gemmer der sig bag indtoget i Jerusalem, byen med de tolv porte. Betyder portene mon noget dybere end blot det åbenlyse og bogstavelige? Hvilken bevidsthedsudvikling gennemgik Jesus på sine sidste dage? Kan vi overhovedet fatte den? Hvilke gaver og smerter ligger der i at forvandle sit fysiske legeme til et elektronisk glitrende væsen?
Fredag undersøger vi mysteriet på Golgata – turen, lidelsen og hvad der egentlig hændte på bjerget. Hvad betyder de tre kors og relationen mellem dem. Kan vi se en forbindelse mellem dem, som fører til astrologien? Går vi mon selv rundt med et kors inde i os uden at være klar over det?
Lørdag vil vi se på de indre lyslegemer i og omkring os, og undersøge om de kan være med til at fortælle os, hvilke opgaver og glæder vi har taget med os i dette nuværende liv.
Vi vil tænde et lys i vores online gruppelegeme, og vil se på nadverens mysterium i lyset af C.W. Leadbitters forståelse.
Du får mulighed for at opleve to inspirerende dage med meditation og interessant viden, fra en bred vifte af åndsvidenskabelige kilder. Vi vil sammenføje mysterier fra den åndsvidenskabelige verden og skabe en helhed.
Fredag: Kim starter kurset op med en åbningsmeditation.
Derefter tager Susanne os med på en rejse fra palmesøndag til påskesøndag. Vi kommer til at se og høre om de esoteriske og indre påske begivenheder og symbolik.
Derefter fortsætter Kim med korsenes gåde set gennem teosofiens relation til astrologien. Kim slutter dagen med en indvielsesrejse gennem meditation.
Lørdag: Susanne starter dagen med en meditativ rejse ind i Merkaba, rundt i solsystemet. Derefter fortsætter hun med et indlæg om fordybelse i Gralens hemmelige dybder.
Efter frokost/lunsj kommer Kim med et indlæg om den hellige nadvers mysterium, set gennem teosofien/åndsvidenskabens visdoms lys.
Powerpoint vil være et redskab, der kommer til at illustrere dagenes indhold.
Tilmeld venligst senest onsdag den 8. april.
Det er muligt at deltage en enkelt dag. Husk ved tilmelding at angive om du deltager en eller begge dage.
Når din tilmelding og indbetaling er modtaget vil du modtage mail fra Kim med invitation til at deltage på nettet.
Priser: medl./ gæst kr. 330/380 pr dag, gælder for medlemmer i Aalborg og København
Tilmelding: Sys Jørgensen, e-mail: [email protected]
Indbetaling: reg. nr. 8401 kontonr. 000 1063 074.:
For Deltagelse begge dage, kr 660/ 760: Husk reference KSB + dit navn
For deltagelse fredag, kr. 330/380: Husk reference KSF + dit navn.
For deltagelse lørdag kr. 330/380: Husk reference KSL + dit navn
For norske deltagere:
Tilmeld til Susanne Hansen – e.mail: [email protected]
Pris NOK 395,00 pr dag for medlemmer af Teosofisk Forening Telemark Vestfold
Pris NOK 425,00 – Vips 91802454 Susanne Hansen for gæster
