- Denne begivenhed er allerede afholdt.
TEOSOFI I ASTROLOGIEN, 3. MODUL af 4 Modul

Teosofien i Astrologien

Der er en lille video som fortælle om kurset: https://youtu.be/9_RxyWJ-fr4
Få et overblik over hvordan Teosofien kan sættes sammen i et større forløb med astrologien. Specielt ved esoterisk astrologi, kan det være en stor fordel at have et godt teosofisk overblik, for eksempel om hvordan de forskellige legemer, udviklingsperioder, og kulturperioder hænger sammen.
Har du lyst at være med på en rejse, hvor teosofi og astrologi knyttes sammen, så har du muligheden her. Vi kommer igennem 17 temaer fordelt på 4 moduler, hvor den teosofiske lære og dens relation til astrologi bliver belyst.
På kurset vil du få et overblik over, hvordan teosofien kan sættes sammen i et større forløb med astrologien. Specielt ved esoterisk astrologi kan det være en stor fordel at have et godt teosofisk overblik, for eksempel om, hvordan de forskellige legemer, udviklingsperioder og kulturperioder hænger sammen. Vi fordyber os i den esoteriske psykologi gennem strålerne, legemernes udvikling og på de fem store indvielser. Desuden gennemgås Døden og Livet i de indre verdener, foruden solsystemet og dets relation til Dyrekredsen og de store stjernebilleder som Store Bjørn, Sirius, Orion og Pliaderne gennemgås.
Vi ser på de mennesketyper, som har været på jorden, og vi ser på engle, ærkeengle og de hierarkier, som vi er knytter til, ligesom temaer som tjeneste og disciple skabets vej gennemgås.
Jeg har undervist i Teosofi i mange år og set hvordan astrologien og den esoteriske del af astrologien er konvertibel. Yderligere har jeg erfaret, hvordan den hierarkiske astrologi lukker op i relation til de større indre hierarkier i teosofien .Derfor udbydes dette kursus.
Kim Pedersen er en blændende foredragsholder og har arbejdet som medie i 25 år. Han har beskæftiget sig med en bred vifte af åndsvidenskabelige områder, oprettet Astrologiskolen AttitudeAstrologi og Kabbalahskolen Qibel samt Meditationfor Esoterisk Norden.Se nærmere på hjemmesiden: www.bkimpedersen.dk
Pris pr. modul: 1200/1400 kr. for medlemmer/gæster.
I prisen indgår kaffe, the og lette traktementer. Frokosten sørger man selv for.
Tilmelding og betaling: Billetsystemet der er angivet nederst på siden.
Ved framelding tilbageholdes 100 kr. til administration.
Bemærk: Din plads er først reserveret, når beløbet er modtaget.
modul 3 den 19. og søndag den 20. november 2022 kl.10-17
Teosofisk og astrologisk relation til ceremonier og religion, Drømme og Healing, Kosmologien – set gennem Teosofi og Astrologien med de 48 stjernebilleder, Meditation og visualisering og relationen til tredje og niende hus, gennem tvillingen og skytten.
Teosofisk og astrologisk relation til ceremonier og religion
Teosofien syn på de gamle verdens religioner og dens ritualer. Typisk set igennem den kristne religion i vores del af verden. Her sætter vi stråler og planeter på den syvarmede lysestage, og ser på nogle af de ceremonier der gemmer sig bag sakramenter. Hvordan er de knyttet til astrologien og når vi lægger Horoskopcirkel ned – hvad ligger der bag disse store dybe ceremonier, som man har brugt i flere tusind år?
Drømme. Healing.
Her vil vi se på drømmenes ophav. Vi kender dem fra astrologien i 12. hus og ligeledes gennem planeten Neptun, men teosofien har også andre tanker omkring drømmene og med den udvikling vi gennemlever.
En stor del af helingen, er også knyttet til dette område. Her tager vi udgangspunkt i esoterisk healing af Alice Bailey.
Kosmologien – set gennem Teosofien og Astrologien.
Kosmologien er et stort område indenfor den Teosofiske tradition, så her skal vi have de 48. stjernebilleder med og deres relation til Store Bjørn, Plejaderne, Orion og Sirius. Vi ser på Jordens udvikling og dens kæder og runder, og hvordan de hænger sammen med vores legemes udvikling. Hvordan hænger vi sammen med Solen og Jordens udvikling som en del af Sirius Solen igennem reinkarnation? Astrologien åbner her virkelig op for en større forståelse af de Teosofiske tanker, som de er nedlagt gennem tiderne.
Meditation og dens relationer til tredje og niende hus, gennem tvillingen og skytten.
Emnet Meditation bliver vendt, og vi tager udgangspunkt i tredje hus og ligeledes niende hus. Vi ser på deres relation til at bygge en bro mellem de lavere og højere verdener og ligeledes hvad der sker længere ude i de store stjernesystemer, som vi er en del af. Både meditation og visualisering bør bruges som værktøjer under tydning af andres horoskoper for at se, hvad er det for planeter og huse, der er vigtige at tage med ind i tydningen.
ID: 221119BKPkfyTFK
Modul 4: Lørdag den 21. og søndag den 22. januar 2023 kl.10-17


